23948sdkhjf

Varm-regummiering giver pote

Euromaster er igen på plads på Transport Øst, og dæk-forhandleren vil bl.a. slå et slag for anvendelsen af varm-regummierede dæk fra Laurent.

Ét af de firmaer, der har prøvet det, er korn- og foderstofproducenten Danish Agro med en flåde på over 125 lastbiler og dertilhørende påhængsvogne og trailere.

»Tidligere, da vi brugte kold-regummierede dæk fra en anden leverandør, oplevede vi med jævne mellemrum punkteringer, der førte til dyr stilstand og følgeskader på bl.a. skærme. Efterfølgende valgte vi i stedet at indgå i et samarbejde med Euromaster, der kunne dokumentere både kvalitetsmæssige og økonomiske fordele. Dem har vi ikke mindst opnået ved at erstatte kold-regummierede dæk med varm-regummierede dæk fra Laurent. Vi oplever færre punkteringer med Laurent-dækkene, og de giver en betydelig bedre totaløkonomi. Så vi er alt i alt meget tilfredse med løsningen,« lyder lovprisningen fra driftsdirektør Keld Nielsen.

Laurent indgår i Michelin-familien, og ifølge key account manager Søren Brinck fra Euromaster oplever man betydeligt stigende efterspørgsel efter regummierede kvalitetsdæk. Søren Brinck fremhæver, at kun særligt godkendte karkasser anvendes til fremstilling af Laurent-dækkene. Desuden benyttes en patenteret teknologi, der sikrer større banebredde og mønsterdybde.

Hør mere om de forskellige muligheder på dækfronten hos Euromaster på Transport Øst.

Euromaster deltager på udstillingen Transport Øst i Ventrupparken i Greve i weekenden 8.-9. september. Åbningstiderne er lørdag 10-17 og søndag 10-15. Se mere på

www.transportøst.dk

.

[add:338]

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.065