FUSO med ny Canter-model
FUSO er kommet med en ny Canter-model, der byder på masser af nyheder. Automatgearkasse med dobbeltkobling fås nu for første gang i en lastbil.
Hertil skal tilføjes forlængede serviceintervaller, bedre lasteevne og ændret chassis med flere opbygningsmuligheder. Alt sammen forbedringer, der giver bedre økonomi. 3,5 tons modellen har endvidere uafhængigt forhjulsophæng, og der tilbydes nu ESP i 6- og 7,5-tons modellerne.
Førerkabinen blev ved samme lejlighed opdateret med bedre komfort og funktionalitet.
[pic:18450]Duonic er navnet på den nye 6-trins automatgearkasse med dobbeltkobling, som er en af de mange nyheder på den nye Canter.
Ud over mindre brændstofforbrug, er der mindre vedligeholdelse og en væsentlig bedre kørekomfort for chaufføren.
På Transport Øst er det forhandleren Phoenix Danmark, der præsenterer nyheden og det øvrige FUSO-program.
Phoenix Danmark deltager på udstillingen Transport Øst i Ventrupparken i Greve i weekenden 8.-9. september. Åbningstiderne er lørdag 10-17 og søndag 10-15. Se mere på
www.transportøst.dk
.
[add:347]