Ny ballade om Storstrømsbroen
Det ligger temmelig fast, at der er brug for en ny Storstrømsbro, men til gengæld er der dyb uenighed om, hvor pengene til en sådan skal komme fra. Ifølge regeringens finanslovsforslag er det penge fra folketingets Infrastrukturpulje, der skal bruges til at bygge en ny bro.
Men det ønsker Venstre ikke. Her mener man at en ny bro skal betales via Femern-projektet, så det er de kommende brugere her, der kommer til at betale, skriver folketidende.dk.
Både S og De Radikale vender sig dog stærkt imod tanken om at trække pengene ud af Femern-projektet.
»Med deres forslag truer Venstre ikke bare en ny Storstrømsbro, men hele Femern Bælt-projektet,« siger trafikordfører Rasmus Helveg Petersen (R) således til avisen.
[add:352]