23948sdkhjf

Selandia deltager igen

Selandia, Centret for erhvervsrettet uddannelse i Slagelse, er en erhvervsskole, som også udbyder en meget stor del af de uddannelser og kurser, der findes i Danmark inden for transport og logistik - blandt andet den for chauffører obligatoriske efteruddannelse på 5 dage, uddannelser til bus- og lastbilchauffør inkl. kørekort til bus, lastbil og vogntog, samt afsluttende svendeprøve.

Derudover tilbyder Selandia kurser i lastsikring, gaffeltruck, sættevogn, energirigtig kørsel og mange andre. Og på Transport Øst deltager uddannelsescentret med en stor stand – og i år hele to steder på messen.

[pic:18445]Tæt ved indgangen finder man et infotelt med oplysninger om transportuddannelserne på Selandia. Og for enden af Mercedes-området, samme sted som sidste år, har Selandia deres køretøjer udstillet - den nyeste MAN-lastvogn til skolekørsel, en Iveco 4-akslet Trakker med kran samt ikke mindst den stolte veteranlastbil Dodge årgang 1963.

Derudover kan Selandia demonstrere deres lastsikringssimulator, og i tilknytning til standen er der et område, hvor interesserede kan prøve at bakke med et modulvogntog af ”link-typen”. Det kræver dog et gyldigt kørekort til C/E-vogntog. De vil løbende demonstrere, hvorledes disse 25 meter lange vogntog kan skilles og samles, samt have en del information om modulvogntog i Danmark.

Selandia deltager på udstillingen Transport Øst i Ventrupparken i Greve i weekenden 8.-9. september. Åbningstiderne er lørdag 10-17 og søndag 10-15. Se mere på

www.transportøst.dk

.

[add:243]

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.062