Gravko røg af lastbil
Heldigvis kom ingen til skade, da en container torsdag formiddag faldt af en anhænger på Helsingør Motorvejen.
"Klokken 10.56 får vi melding om en ulykke ved Hørsholm i sydgående retning på motorvejen mellem afkørsel syv og ni. Her kørte en lastbil med en anhænger, hvorpå der stod en lav container med en minigraver i. Af endnu ukendte årsager faldt containeren pludseligt af anhængeren, hvorefter minigraveren fortsatte ud i grøften," fortæller pressekoordinator i Nordsjællands Politi, Henrik Suhr, til sn.dk.
Endnu er ingen sigtet i sagen, men politiet er i fuld sving med at undersøge, hvordan det kunne lade sig gøre, at containeren faldt af.
Motorvejen måtte lukkes, mens Falck ryddede op, og blev først åbnet helt igen efter et par timer.
[add:352]