23948sdkhjf

Fyret fik mod på mere

»Hvis man udnytter situationen positivt og griber chancen for at komme videre, kan der komme noget rigtigt godt ud af at blive fyret,« siger Søren Mølgaard, der for to år siden blev afskediget fra et job som kørselsdisponent i et mindre nordjysk vognmandsfirma. Før da havde han kørt som eksportchauffør i vognmandsfirmaet i mange år, ligesom han bl.a. havde arbejdet i et tømrerfirma, i restaurationsbranchen og inden for landbrug. Men en egentlig uddannelse havde han aldrig fået.

Efter 35 år på arbejdsmarkedet var han pludselig arbejdsløs for første gang i sit liv. Hans mangeårige erhvervserfaring bevirkede heldigvis, at han efter en meritafklaring på AMU Nordjylland kunne blive faglært godschauffør på kun otte uger ved at følge et personligt tilrettelagt uddannelsesforløb på Transportuddannelsens Trin 2.

»Mens jeg gik på AMU Nordjylland, hørte jeg om Transportuddannelsens Trin 3, hvor man bl.a. kan blive faglært kørselsdisponent inden for godsområdet. Uddannelsen tiltalte mig meget, fordi jeg havde arbejdet med kørselsledelse tidligere. Samtidig havde jeg fået mod på at lære mere,« fortæller Søren Mølgaard.

Transportuddannelsens Trin 3 varer et år og bygger på en vekselvirkning mellem praktik og 15 ugers skolegang fordelt på fem moduler. Uddannelsen fordrer, at deltagerne har bestået Trin 2, og at de er ansat i en virksomhed, som vil indgå en uddannelsesaftale med dem. Søren Mølgaard søgte vidt og bredt og fik job i en virksomhed i Trekantsområdet.

»Selvfølgelig er det en omvæltning for en midaldrende herre som mig at komme i skole igen og skulle skrive projekter, men man kan vælge at anskue tingene som et problem eller en udfordring. Jeg har set det som en udfordring og som en investering i fremtiden,« siger Søren Mølgaard.

Tre måneder efter endt uddannelse tiltrådte han som logistic manager hos Norway Seafoods Denmark A/S i Grenå.

[add:347]

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.057