23948sdkhjf

Padborg klar til at gå Truck Amok

Den 15. september går det igen løs på Lejrvejen 6-8 til dette års Truck Amok. Sidste år blev en stor succes, så arrangementet gennemføres igen i år, denne gang med ny partner på messedelen.

»Efter Truck Amok sidste år, blev vi i styregruppen kontaktet af Lastbil Magasinet, som kunne se et stort potentiale i arrangementet. De ville gerne overtage messedelen for transport og logistik virksomhederne, så vi kunne koncentrere os om at lave et hyggeligt event for hele familien i styregruppen, så det kunne vi ikke sige nej til,« siger salgschef på Bov Bladet Anette Agerbo Schwartz, som har været en af idémagerne til Truck Amok helt fra starten.

»I Padborg har vi brug for et arrangement som »Truck Amok«. Vi mangler noget, der binder byen sammen, for der er mange som ikke forstår, hvorfor der kører så mange lastbiler igennem byen«.

»Truck Amok er tænkt som en dag for hele familien, hvor temaet læner sig op af alt, hvad der har med lastbiler og transport at gøre, og det giver os frie hænder til at være kreative«, siger Henrik E. Kock, fra Nikobiz A/S i Padborg, også entusiastisk teammedlem.

Aktiviteter i massevis

I år vil der, ud over den ovennævnte seriøse udstillings-messedel, bl.a. være børne-OL, og diverse hoppe- og aktivitetsmuligheder, så børnene kan komme og være aktive sammen med familien og Truck Amok-teamet.

Arrangementet er gratis for besøgende.

Fint ministerbesøg

Truck Amok-teamet er i fuld gang med de sidste detaljer, men kan garantere, at det både bliver en sjov dag for hele familien, og at der også bliver noget at kigge på for de voksne hhv. professionelt transportinteresserede.

»Det er en stor glæde, at transportminister Henrik Dam Kristensen har meldt sin ankomst og klokken 10.00 holder åbningstalen for Truck Amok 2.0«, lyder det fra arrangørerne.

Truck Amok er et samarbejde mellem Erhvervenes Hus Aabenraa, Bov Bladet, Lastbil Magasinet og lokale ildsjæle.

[add:243]

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.046