Mand dræbt i kollision
Den mandlige chauffør af en Suzuki Wagon blev dræbt og hans hustru hårdt kvæstet ved en færdselsulykke mandag eftermiddag på Koldingvej ved Billund, skriver jv.dk.
Ulykken skete, da personbilen og en lastbil begge kom kørende ad Koldingvej fra Billund. Lastbilchaufføren overså tilsyneladende den langsomtkørende personbil foran ham.