Modulforsøget fortsætter i Slesvig-Holsten
I går var der møde i Tønder i den dansk-tyske transportkommission. Her drøftede transportminister Henrik Dam Kristensen og hans slesvig-holstenske kollega Reinhard Meyer bl.a. spørgsmålet om modulvogntogsforsøget i Slesvig-Holsten.
Efter mødet sagde den danske transportminister Henrik Dam Kristensen:
»Jeg er glad for, at det nu er slået fast, at forsøget med modulvogntog i Slesvig-Holsten fortsætter.«
Han understregede, at han håber, at flere danske transportvirksomheder nu vil benytte sig at mulighederne for at deltage i forsøget, som selvfølgelig kræver, at de danske vognmænd opfylder de tekniske krav fra de tyske myndigheder.
[add:243]