23948sdkhjf

FDL-formand: Modulvogntog er misfostre

Trafikforskere, medlemmer af Det økonomiske Råd og forskellige fremtrædende EU-politikere, har sat spørgsmålstegn ved den reelle gevinst ved modulvogntog. Nogle mener, der i bedste fald er tale om en såkaldt nulløsning, mens en hel del andre giver udtryk for, at der reelt er tale om en minus-faktor ved at anvende modulvogntog. Disse konklusioner får formanden for Frie Danske Lastbilvognmænd, FDL, Christian Jensen, op i det røde felt.

»I mange år har jeg på FDL´s og egne vegne anbefalet modulvogntog. Men det var udtrykkeligt med de australske systemer som udgangspunkt, nemlig hvor man alene kobler to eksisterende standardenheder sammen med en standard-dolly. Det system er jo milevidt fra det misfoster, som overbelæste embedsmænd i Danmark og EU i al deres bogligt uvirkelige verden fandt frem til, skulle være det fantom-køretøj, der skulle fremhæve, at netop vi her i den vestlige verden inklusive Danmark, alene bedst ved, hvad der er bedst. Både med hensyn til det færdselssikkerhedsmæssige, såvel som i den praktiske del, er de nuværende kombinationer af modulvogntog misfostre,« siger Christian Jensen ifølge FDL-Nyt.

»Ikke alene vil man aldrig, selv med ensartet gods - ens vægt på alle 50-52 paller - kunne opnå de optimale akseltryk på alle vogntogets aksler. Det er erkendt af myndighederne i og med, at man har valgt at dispensere fra de gældende 20 % sikkerhedskrav og minimumskrav for trækakslen og dermed de styrende hjuls del af det samlede vogntogs bruttovægt. Med fordelingen på 19 paller i link-traileren og 33 paller i den efterkoblede standard trailer vil linken/trækakslen aldrig kunne opnå belastning nok. Det var en del af de færdselssikkerhedsmæssige svagheder ved de systemer, man valgte. Noget andet er, de miljø- og økonomiske problemer, der opstår med fremstilling af nyt materiel, samtidig med at miljøvenligt og eksisterende standard-materiel i nogen grad bliver overflødigt,« mener Christian Jensen.

»Når vi taler om kombinationer, der kunne indgå i forsøg med modulvogntog, har jeg gang på gang fremført, at man begik en fatal fejl ved ikke at overveje, at inddrage kombinationen - det australske og nu også svenske forsøg - med at koble 2 standard-trailere sammen med en dolly. FDL foreslog i samme forbindelse, at det sikkert i praksis ville betyde, at der skulle en skarpere opdeling til af vejnettet og hvilke typer og kombinationer, der måtte køre hvor. Det ville i første omgang have medført, at transportørerne, samfundet og forbrugerne i og med for, at transportørerne for ubetydelige investeringer kunne benytte sig af de eksisterende tusindvis af standard-trailere ville opnå en maksimal miljø-gevinst uden først at skulle investere i nyt og delvis ubrugeligt, og mindre sikkert, materiel,« siger Christian Jensen.

[add:352]

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.047