Sikker Scania til Erling
Vognmand Erling E. Christoffersen fra Ødis ved Vamdrup har fået leveret en ny Scania med høj sikkerhed.
Bilen er en R500 6x2/4 3-akslet trækker med 2 styrende aksler. Udstyret med Scanias 500 hk. V8-motor med 2500 Nm.
12 trins gearkasse med Scanias Opticruise-gearskift uden koblingspedal, Highline-førerhus med luksussæder, integreret mikrofon for Bluetooth tlf.-forbindelse. Bluetooth-systemet gør, at man kan se kontakterne fra telefonen i instrumentpanelet.
Klimaanlæg, køleskab, termoruder, fjernbetjent centrallås + alarm og kaffemaskine.
Førerhus, kofanger og skærme er fabrikslakeret i sølv metallak med klar lak.
Erling, der foretrækker sikkerhed, har valgt at investere i Scanias retardere med et maksimalt bremsemoment på 3500 Nm, hvortil der er tilknyttet Scania ACC (adaptive cruise control) som hjælper chaufføren med at holde en konstant tidsmæssig afstand til køretøjerne foran og advarer chaufføren, hvis afstanden pludselig formindskes. Den foretrukne tidsmæssige afstand kan indstilles i fem trin, og indstillingen vises på hovedinstrumentet.
[pic:18361]Bilen er også udstyret med ESP (Electronic Stability Programme), som er et aktivt system, som hele tiden fornemmer, hvordan køretøjet bevæger sig, dets hastighed og hjulomdrejning. Når systemet registrerer en forskel mellem chaufførens kommando (den retning, chaufføren ønsker, at køretøjet skal køre) og bilens faktiske bevægelse, aktiveres det og styrer bremsekraften individuelt på for- og baghjulene eller på anhængeren samt reducerer overflødig gasgivning. ESP hjælper således chaufføren med at styre køretøjet i den rigtige retning.
Bilen er opbygget med forskydelig skammel, stor brændstoftank, cyklist kamera og fuld all udørkplade.
Opbygning er foretaget af Scanias opbyggerafdeling i Hammelev ved Vojens.
Bilen er solgt af salgskonsulent Sten J. Sørensen, Scania Biler Kolding-Erritsø.
[add:355]