23948sdkhjf

EFFIE-penge til kræftafdeling

Ekstra lækker mad eller arrangementer med underholdning for børn og deres familier, der sammen har levet isoleret gennem længere tid. Det er nogle af de formål, som en ny donation til Rigshospitalets børnekræftafdeling kan bruges til. Giveren er logistikfirmaet Scan Global Logistics, der for nyligt modtog transportbranchens EFFIE-pris på 10.000 kr., og nu har videregivet prisen til Rigshospitalet.

»Børnekræftafdelingen gør en kæmpe indsats for børnene på afdelingen, og det vil vi gerne støtte. Rigshospitalet har brug for støtten, og børnene fortjener støtte til en chance i livet,« siger Troels Rasmussen, salgsdirektør for Danmark i Scan Global Logistics.

Han sørgede personligt for at transportere den store check, som virksomheden selv for nyligt modtog som vinder af transportbranchens årlige EFFIE-pris. Prisen handler om effektive, innovative og energirigtige løsninger, og Scan Global Logistics vandt den for sit nyudviklede Asian Warehousing-setup for det danske undertøjsfirma Femilet. Den medfølgende pengepræmie forpligter modtageren sig til at give videre til enten velgørende eller lokalt foreningsliv.

[add:38]

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.093