Skrællede taget af lastbil
En lastvogn mistede en del af taget, da chaufføren tirsdag formiddag ville undgå en kollision med en bus ved Lyngby Station.
Den 18 tons tunge lastvogn kom ved 11-tiden kørende ad Buddingevej mod syd, da den 57-årige chauffør ved viadukten under togskinnerne og motorvejen mødte en bus i modsatte vognbane, skriver lokalavisen.dk.
Han vurderede ifølge politiet, at bussen - enten en rutebil eller en turistbus - fyldte lidt rigeligt på vejen og trak derfor ud til siden, men her ramte han viadukten.
Herved blev taget delvist skrællet af, men ingen kom til skade, og broen slap også med begrænsede skrammer.
[add:352]