23948sdkhjf

DTL undersøger mulighed for erstatninger

»DTL ser med største alvor på denne voldsomme ændring af betingelserne for transport internt i Skandinavien. Det er brud på kutyme. En praksis, der går årtier tilbage,« siger Ove Holm, erhvervspolitisk chef hos DTL.

Baggrund for udmeldingen er svensk politis afvisning af vogntog over 40 tons totalvægt, der siden sidste uge er stoppet i Helsingborg.

Ny kurs en katastrofe

»Alle vognmandsvirksomheder har jo indrettet deres køretøjer efter praksis. Og denne pludselige idé om at sænke totalvægten til 40 ton er intet mindre end en økonomisk, logistisk, trafikal og miljømæssig katastrofe – som selvfølgelig må og skal afværges hurtigst muligt. Det er DTLs klare forventning, at det vil ske, hvad enten der bliver tale om en juridisk eller en politisk løsning. For alle tilfældes skyld undersøger vi mulighederne for at føre erstatningssager for at få dækket de tab, der er opstået ved de pludselige standsninger ved grænsen og for indkøb af materiel i tiltro til den gamle praksis,« siger Ove Holm.

Skriftlig aftale eksisterer

Ove Holm understregede i går over for Lastbil Magasinet, at han fuldt og fast tror på, at der er indgået en skriftlig nordisk aftale om internationale transporter – med totalvægte over 40 ton pr. lastbil og vogntog.

»Den er indgået i 1990’erne, måske i 1996 på Gotland, hvor der blev holdt et fælles nordisk møde. Lige nu er jeg ved at gennemgå en masse kasser med papirer«, forklarede Ove Holm i går til Lastbil Magasinet.

[add:329]

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.062