Kampagne rammer Egeskov på lørdag
Danmarks største trafiksikkerhedskampagne kommer igen til Egeskov Slot på den årlige Falck-dag lørdag den 4. august 2012. Målet er at undervise børn i, hvordan de omgås store lastvogne i trafikken.
Det er partnerne DTL, 3F Transportgruppe, Danske Fragtmænd, Volvo Lastvogne, OK a.m.b.a., Bridgestone og Børneulykkesfonden, der på 9. år besøger de danske folkeskoler og særlige events, som her i forbindelse med besøget på Egeskov Slot.
Ca. 75.000 børn har allerede modtaget undervisningen, og transporterhvervet og de involverede partnere håber med kampagnen at være med til at etablere en bedre og mere hensigtsmæssig trafikadfærd og dermed reducere antallet af ulykker, hvor lastbiler er involveret.
Alle børn, der deltager i kampagnen i 2012, vil få refleksveste og refleksbånd. Ved arrangementet på Egeskov Slot kan børnene også fremstille deres egne refleksbrikker og deltage i en konkurrence med trafikspørgsmål, for hvilket de får et diplom og mulighed for at vinde flotte præmier.
Siden år 2000 er 80 mennesker omkommet i højresvingsulykker, hvor lastbiler har været involveret. I 2010 var antallet til 5 personer og i 2011 var der 2 personer og allerede i år har yderligere 5 personer mistet livet.
[add:329]