16 nye Volvo-svende udklækket
16 mekanikerlærlinge på Volvos hold opnåede et flot gennemsnit på 8,5 ved svendeprøve på Syddansk Erhvervsskole i Vejle i starten af juni.
»Med disse svendebreve går I ud i erhvervslivet med et af de mest anerkendte uddannelsesbeviser, tillige fra et af verdens allerstærkeste lastvognsbrands. Som lastvognsmekanikere har I simpelthen en vifte af valgmuligheder, uanset om I vil efteruddanne jer, om I skal arbejde hos Volvo eller et andet sted.«
Sådan lykønskede uddannelsesleder på SDE Henning W. Jacobsen, de 16 Volvo-lærlinge ved svendeprøveafslutningen den 1. juni.
[add:349]