23948sdkhjf

17-årige Helena blev automontør

Den kun 17-årige Helena Sørensen fra Albæk kunne forleden skrive automontør med et 12-tal til eksamen på sit visitkort.

»Jeg har vidst, at jeg ville være mekaniker siden 6. klasse. Min far er lastbilchauffør, og som barn var jeg ofte med ham. Det var så hyggeligt og sjovt i den der store bil med den store motor, siger Helena Sørensen,« der netop været til eksamen som automontør og scoret topkarakteren 12.

Fortsætter som mekanikerlærling

»Både driftslederen og en af mine kollegaer fra værkstedet var mødt op til eksamen, og da censor og min lærer begge gav mig 12, var jeg lige ved at give mig til at græde. Så glad blev jeg,« siger den kun 17-årige kvinde, der står i lære på Materielgården hos Randers Kommune.

Her regner Helena også med at fortsætte som mekanikerlærling til oktober.

»Jeg er den eneste pige på værkstedet, så det har vi jo lidt sjov med.«

Syg efter operation

Helenas uddannelsesforløb har imidlertid ikke været rosenrødt hele vejen igennem. I oktober måned sidste år blev hun opereret for brok. Et forholdsvis ukompliceret indgreb, hvor man normalt er tilbage på arbejde efter tre dage.

»Jeg kunne bare ikke komme ud af sengen, og det viste sig, at der var nogle komplikationer, som betød, at jeg skulle være sygemeldt i fem uger. Det var hårdt, men jeg kom jo tilbage og fuldførte min uddannelse,« fortæller Helena.

[add:348]

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094