Flot juni for Scania
De foreløbige registreringstal for juni 2012 på det tunge marked over 15 ton viser et tæt løb i toppen mellem Volvo, Scania og MAN - men det blev Scania, der tog etapesejren med 25,4 procent af nyregistreringerne i årets sjette måned.
Scania fik noteret en enkelt lastbil mere end Volvo og fire mere end MAN i juni, og det er fortsat de tre mærker, der dominerer statistikken for hele første halvår, viser tallene fra De Danske Bilimportører.
Her ligger Volvo i spidsen af det tunge marked med 30 procent foran Scania med 23 og MAN med 19.
Herefter følger Mercedes-Benz (12 procent), DAF (6), Iveco (5) og Renault (3).
[add:38]