DEBAT: Gør som Frankrig og Tyskland
Dansk maut skal være så velkommen. Enten må politikere lave vejskat på alle veje - alle kørte km - eller også gøre som i Frankrig og Tyskland - forbyd lastvognstrafik på hoved- og landeveje.
Så med mindre du har et fragtbrev, der dokumenterer, at du er nødt til at benytte andet end motorvejen - ellers giver det en bøde. Det vil give en masse penge til den slunkne statskasse. Men så vidt jeg har forstået, er det netop meningen, at der også skal opkræves vejafgift på nogle udvalgte hovedveje netop for at imødegå disse problemer.
Vi har jo i Danmark slet ikke motorvejsnet nok til at det vil være rentabelt kun med vejbenyttelses afgift alene på motorveje. Jeg har dog altid været af den mening, at her i DK betaler vægtafgift for et år af gangen.
Lad dog alle udenlandske lastvogne følge samme regler 14.000,- dask for at køre ind i DK uanset om det er for 1 dag eller 365 dage, og bliver en bil nuppet uden betaling er det tilbageholdelse af køretøjet indtil beløb + bøde (gerne dobbelt op) er betalt - men ih nej det må DK ikke for EU.
Henny Arildsen
Nr. Høevej 8
6740 Bramming
[add:345]
[add:346]