23948sdkhjf

Slut med dansk truck-produktion

DanTruck A/S har i mange år været landets eneste producent af motoriserede køretøjer. Fra juni 2012 er det dog slut med selv at producere de miljørigtige og driftssikre truck, som er kendt i hele Europa – og som fremover vil blive produceret af tyske Jungheinrich. DanTruck A/S vil fortsat kunne levere nye truck og servicere kunderne med alle former for reservedele.

»Med salget af selve produktionen vil vi i endnu højere grad kunne fokusere på og videreudvikle vores ydelser inden for salg og service. Det glæder vi os til,« siger Michael Gotfredsen, administrerende direktør i DanTruck A/S.

»DanTruck flytter dig. Sådan lyder vores slogan, og ligesom vi hjælper vores kunder med at flytte både business og bundlinjer, så flytter og udvikler vi også hele tiden vores egen virksomhed. Det handler om at være forandringsparat – og vi måtte se i øjnene, at det med vores relativt lille produktion var blevet for dyrt at følge med udviklingen og miljøkravene til bl.a. nye motorer, at udarbejde konstruktionstegninger, foretage CE-godkendelser og håndtere en masse andet papirarbejde,« fortæller Michael Gotfredsen.

I begyndelsen af 1960’erne producerede virksomheden sine første truck, og siden er det blevet til omkring 10.000 gaffeltruck. For få år siden producerede DanTruck A/S mere end 300 enheder årligt, mens virksomheden i 2011 blot producerede omkring 100 gaffeltruck.

DanTruck A/S var indtil juni 2012 Danmarks eneste producent af gaffeltruck. Virksomheden, der nu udelukkende fokuserer på salg og service, beskæftiger i dag 80 medarbejdere: 30 arbejder på hovedkontoret i Uldum, mens 36 fungerer som serviceteknikere og sælgere over hele landet. De sidste 14 styrer virksomhedens lager og værksted, der bl.a. tilbyder renovering af ældre Heden og Dantruck.

[add:338]

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.068