Nyt lad og kran til Nordjylland
Nordjysk Grundvandssænkning og Brøndboring ApS, Aabybro, har fået leveret et 7,05 meter langt fast lad og HIAB XS 288 EP-5 HiPro kran, der er specielt monteret med 1/2" slangeruller for værktøj i enden af kranen.
Værktøjet er et kraftigt jordbor som kører på selvstændigt hydraulikanlæg, der styres over kranens radiostyring. Dermed kører kranen selvstændig, og når jordboret drejer på fuld kraft, kan kranen også køre på fuld hastighed.
Ladet er bygget kraftigt med integrerede kranforstærkninger, og bilen er opbygget hos SAWO's afdeling i Nørresundby.
[pic:18201]Selve bilen er en ny SCANIA G400 LB8X4*4. Den erblandt andet udstyret med en 400 hk. Euro 5 motor, som ikke kræver ad-blue, Opticruise gearskift, tandem bagtøj, klimaanlæg, motorkabinevarmer, cyklist- og bakkamera samt køleskab.
Flåden hos Nordjysk Grundvandssænkning og Brøndboring består nu af tre Scania'er, alle med tandemtræk så bilerne kommer frem over alt.
Bilen er leveret af Peter Munkholm, Stiholt Aalborg.
[add:38]