DEBAT: Spørgsmål til Fransgaard
Et supplerende spørgsmål til Anders Fransgaard:
Nu da Michael Svane ikke vil svare på de spørgsmål, jeg stillede ham, og du på en eller anden måde vel delvis er hans politiske chef, så stiller jeg hermed spørgsmålene til dig.
Anders Fransgaard, vil du forklare, hvorpå du bygger dine fremsatte påstande om, at iværksættelse af §10 om beskyttelsesforanstaltninger ikke kan lade sig gøre? Og ligeledes din påstand om store økonomiske tab i samme forbindelse.
Hvis du holder fast i den påstand, at det kan ikke lade sig gøre at iværksætte §10 om beskyttelsesforanstaltninger, må du jo kunne argumentere for, hvorfor det nu netop ikke kan lade sig gøre.
For at hjælpe dig på vej så er §10 jo én ud af mange § i samme forordning.
Er der andre §'er i denne forordning og i øvrigt i andre forordninger, der bare er enkelte §'er, der bare er der til fyld og ikke kan bruges til noget som helst i virkeligheden, eller står de der bare for at stå der?
Din påstand om, at danske transportvirksomheder vil gå glip af store transportindtægter i fald §10 sættes i kraft:
Vil du ikke godt give et bud på, hvor mange danske vognmænd med danske chauffører og danske nummerplader, der udfører cabotage ude i Europa?
Blev der stille, eller har du et bud?
Eller bygger du din påstand om store tab ud fra Michael Svanes påstand og forsøg på at bilde politikere og embedsmænd ind, at det vil lukke alle grænser?
Eller er du enig i, at almindelig grænseoverskridende international godstransport overhovedet ikke berøres?
Er du enig i, at udenlandske biler fortsat og uhindret kan køre internationale transporter ud og ind i Danmark, og danske vognmænd kan fortsat og uhindret udføre alle de internationale transporter ud og ind i alle EU-lande og 3. lande for den sags skyld,
de lyster og har mulighed for?
Jeg så gerne, og hvis du tør og må, at du dels svarer på, hvorfor du og også Michael Svane forsøger at bilde offentligheden ind, at netop §10 er en paragraf i en forordning, der bare står der og i øvrigt ikke kan bruges til det, bogstaverne fortæller er meningen med den.
Derudover vil jeg gerne, at du kommer med et bud på hvor mange rigtige sanske vognmænd der udfører reelt cabotage ude i Europa
Samtidig med at du bekræfter at min fremstilling af vilkårerne for den internationale grænseoverskridende transport overhovedet ikke berøres.
Svar hvis du tør - eller rettere sagt må!
Christian Jensen,
formand for FDL
[add:346]