40 år hos K. Hansen
Tirsdag den 19. juni 2012 har Ulla Teilmann 40 års jubilæum i firmaet K. Hansen Transport AS.
Ulla – med lange fletninger og godt humør – startede i firmaet som bogholderiassistent, hvor Kristian Hansen var hendes chef, Kristian var 2. generation i firmaet, der blev stiftet i 1896. Snart oplever Ulla ansættelse ved 4. generation, hvilket betegner en 40-årig periodes reelle længde.
Ulla fulgte fint udviklingen i firmaet i alle årene fra hendes start i 1972 med 15 medarbejdere til i dag med over 100 medarbejdere.
Samtidig har hun været en vigtig brik i de it-udfordringer, økonomi- og bogholderiændringer, der har været igennem årene. Ligesom udviklingen fra vognmandsfirma til en moderne transportvirksomhed har fyldt Ullas hverdag.
Ullas hjerte har altid haft plads og rum til alle kollegaers ve og vel, nærmest som en uformel HR-funktion, samt en meget aktiv deltager i firmaets personaleforening.
Jubilæet fejres med en intern reception i firmaet.
[add:329]