23948sdkhjf

DI roser cabotage-indsatsen

I et svar til venstres trafikordfører Kristian Pihl Lorentsen oplyser Justitsministeriet og Rigspolitiet, at der fra 1. juni 2012 er kommet fuldt kontroltryk på ulovlig cabotage.

Regeringen afsatte med finansloven 10 mio. kr. til øget kontrol med cabtoage og i janaur vedtog Folketinget en markant stigning i bødeniveauet.

”Vi er meget tilfredse med, at der nu bliver en øget kontrol ude på vejene. Det har hele tiden været afgørende for os at få stoppet dem, der bevidst kører ulovligt. Det vil også gøre tilværelsen nemmere for de danske transportvirksomheder, der kører lovlig cabotage,” siger chefkonsulent i DI Transport Rune Noack.

Politiet har de sidste fem år fordoblet antallet af kontroldage. Udmøntingen af de 10 mio. kr. er blandt andet gået til uddannelse af personale i at forstå cabotagereglerne og til et tættere samarbejde mellem Politiet og Trafikstyrelsen.

”Det er det helt rigtige sted at sætte ind. Det er svære regler, som mange har svært ved at forstå, og vi er overbevidste om det tætte samarbejde mellem myndighederne betyder, at politiet nu har de nødvendige redskaber, der skal til for at stoppe ulovlig cabotage,” siger Rune Noack.

[add:38]

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.047