23948sdkhjf

ITD begræder OK-nævn

Regeringen, Enhedslisten og Det Konservative Folkeparti stemte onsdag for den del af den reviderede godskørselslov, som indeholder et overenskomstnævn. Venstre, Liberal Alliance og Dansk Folkeparti stemte imod.

Forslaget om et overenskomstnævn kom oprindeligt fra DI, DTL og 3F i fællesskab som en udløber af overenskomstforhandlingerne i 2010. Nævnet skal sikre, at vognmænd, som har valgt at stå uden for arbejdsgiverorganisationerne, også overholder overenskomsterne. Det skal bestå af fire repræsentanter for fagforeninger og arbejdsgiverorganisationer samt en landsretsdommer.

»Umiddelbart ser det tilforladeligt ud med et nævn, der skal sikre, at loven overholdes. Men for det første er det dybt beklageligt, at Folketinget nu stadfæster en helt utidssvarende lovbestemmelse om overenskomsttvang i stedet for at afskaffe den i en tid, hvor dansk vejtransport sakker længere og længere bagud i den internationale konkurrence. Og for det andet er der alvorlige retssikkerhedsmæssige problemer i det vedtagne nævn,« siger ITD’s adm. direktør Jacob Chr. Nielsen.

Uklar situation for vognmanden

Problemerne opstår ifølge direktøren ved, at arbejdsgiverforeningerne sammen med fagforeningerne skal kontrollere de vognmænd, som har valgt at stå uden for en arbejdsgiverorganisation.

»De, som skal vurdere vognmandens sag i nævnet, er med undtagelse af dommeren vognmandens modparter. Det er repræsentanter for organisationer, som er skuffede over, at vognmanden ikke er organiseret. Hvorvidt nævnets arbejde er omfattet af offentlighedsloven, og hvilket forsvar en vognmand må antage, når hans papirer bliver indkaldt, er mildt sagt uklart,« siger Jacob Chr. Nielsen.

»Overenskomstnævnet vil kun medvirke til at fastfryse det danske vejtrans-porterhverv yderligere i en kedelig, negativ spiral,« erklærer Jacob Chr. Nielsen.

[add:338]

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078