Bevidstløs efter sammenstød
En 69-årig kvinde fra Kølkær i en VW Polo stødte onsdag middag sammen med en lastbil ved motorvejsafkørslen ved HI-Park mellem Herning og Ikast.
Den 58-årige chauffør i lastbilen, som kom kørende fra Ikast-siden, overså tilsyneladende Poloen, som kom kørende ad Fastrupvej fra Hammerum. Lastbilen kørte derfor ind i siden på Poloen i den side, hvor føreren sad. Det resulterede i at den ældre dame blev fastklemt, skriver aoh.dk.
Kvinden var bevidstløs efter ulykken, men kom dog til bevidsthed kort efter. Hun blev skåret fri af redningsmandskab og slap tilsyneladende uden alvorlige kvæstelser.
[add:243]