23948sdkhjf

Ny vejskat får kritisk modtagelse

»Branchen får besværet og udgifterne med at opkræve skatten uden nogen form for kompensation. Det er en tung ekstra byrde for en allerede vaklende branche, særligt for de mindre aktører i markedet,« siger ITD’s erhvervspolitiske chef, Poul Bruun, i en kommentar til planerne om en ny "dansk maut" for alle lastbiler over 12 ton fra 2015.

Regeringen har lovet, at vejskatten skal være provenu-neutral, men det er ifølge Poul Bruun næsten umuligt at nå en reel omlægning. Potentialet for reduktion i dieselafgiften er lille, den eksisterende ”vignette” fylder "kun" 370 mio. kr., og der eksisterer ingen ejerafgift for lastbiler. Der er derfor lang vej til de tre milliarder kroner.

»Regeringen mener, at den milliard, der blev givet til kollektiv transport i forbindelse med den skibbrudne betalingsring, er del af de tre milliarder kroner. Det er helt uacceptabelt at tælle den milliard med, for den aflaster ikke vognmændene,« siger Poul Bruun.

Dyr skat uden miljøeffekt

Regeringens planer om en kørselsafgift for lastbiler mødes også med skepsis i erhvervsorganisationen Dansk Erhverv.

»Det koster op til 40 pct. i administration at opkræve en sådan afgift, og afgiften vil kun i meget begrænset omfang få transportørerne til at køre færre kilometer. Det er en meget dyr skat uden miljøeffekt,« siger chefkonsulent Jesper Højte Stenbæk, Dansk Erhverv.

Hårdt for de små

Hos vognmændene i FDL betegner man forslaget som "både skidt og kanel".

»Der er desværre al mulig grund til at frygte, at det vil gå hårdest ud over de mindre vognmands-forretninger, mens de store kørsels-rekvirenter nok skal vide, at lægge ekstra kørsels-afgifter på regningen til kunderne. Det eneste gode ved den ny afgift, er at afgiften afkræves pr. kørt kilometer, hvilket vil sige, at dem, der kører mest og slider mest på vejnettet, kommer til at betale mere. Så set ud fra det synspunkt, er gradueringen retfærdig nok,« lyder det i FDL's nyhedsbrev.

[add:344]

[add:346]

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109