23948sdkhjf

Vindturbine indviet på OK-tank

Solen skinnede flot, da Olie- og energiselskabet OK’s nye vindturbine blev indviet i Korsør fredag inden pinse. En indvielse som var kulminationen på et års arbejde fra idé til færdigopsat vindturbine. Teknisk chef i OK, Arne Kraglund, fortæller:

»Vi har længe arbejdet med tiltag, der kunne spare på energien på vores stationer. Samtidig er vi ikke bange for at gå forrest og prøve nye ting af, så da ideen om at få en vindturbine til at levere strøm til et tankanlæg opstod, var vi indstillede på at teste det. Og det blæser jo godt i Korsør, så placeringen er helt ideel.«

Den nye vindturbine ligner en lille vindmølle, men vingerne sidder som et hjul med tårnet i centrum og bevæger sig på samme måde som en karrusel. Det er den første vindturbine af sin art på Sjælland, og det helt særlige ved den er den store størrelse og tilsvarende ydeevne. Turbinen kan nemlig producere op til 25 kW, hvilket adskiller den markant fra lignende vindturbiner. Arne regner med, at vindturbinen kan levere halvdelen af den strøm, som bruges om året på de to nærliggende tankstationer til henholdsvis person- og lastbiler og til det cafeteria, der også er tilknyttet stationen.

Tidligere forsøg opgivet

Vindturbinen er ikke det første forsøg på at forsyne tankanlægget i Korsør med vedvarende energi. OK har tidligere haft solceller tilknyttet anlægget, dengang teknologien endnu ikke var så udbredt som i dag. Initiativet måtte dog opgives, da anlægget blev udsat for hærværk.

»Forhåbentligt får vi ingen problemer med den slags, for vi vil være kede af at måtte stoppe et godt projekt endnu engang,” slutter Arne Kraglund.

Det er Hagi Verticalvindkraft og Energiteknik ApS i Rønde, der har leveret vindturbinen. Den har tidligere vist sig effektiv som strømforsyning i blandt andet de østrigske alper.

[add:243]

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.088