Jamboree vender tilbage
Hygge, sjov, spas, god musik og flotte biler er på menuen, når
Convoy Buddy slår portene op for dette års Jamboree fra d. 27.-29. juli
på EUC Lillebælts arealer, Teknikvej 2 i Fredericia.
Convoy Buddy vendte efter mange års fravær tilbage med et Jamboree sidste år i Fredericia og har altså fået mod på flere shows.
"Vi arbejder på at få lidt forskellige racertrucks til at komme, og det skulle undre, om ikke der dukker et par stykker op. Og selvfølgelig vil der også være overraskelser, som der plejer at være. Hvad det bliver - tja, kom til Fredericia i dagene og se," siger arrangørerne til Lastbil Magasinet.
Der vil også blive udstillet legetøj i stor stil, så der er noget for børnene også. Og for fruerne arbejdes der på at få en ud, som laver CB-manicure på fruens negle.
Af musik kan nævnes Granny´s, som spiller søndag eftermiddag, Flemming Fiol optræder lørdag eftermiddag - og lørdag aften er der måske en overraskelse.
Willy "Georgia Boy" Davidsen, der lige er udkommet som bog, vil desuden være der alle dage og skrive autografer i en indkøbt bog og ryste røverhistorier ud af ærmet.
[add:237]