23948sdkhjf

Ny Dynafleet-app holder styr på hele flåden

Dynafleet, Volvo Trucks’ web-baserede flådestyringssystem, kan nu tilgås via en ny service designet til mobile enheder, hvilket gør oplysningerne endnu mere tilgængelige.

Denne Dynafleet-app gør det muligt for virksomheder at styre hele deres flåde og alle deres transportopgaver via smart phone eller tavle-pc’er, uanset hvor man befinder sig. De kan også få adgang til en række parametre som opdateres løbende, herunder nøjagtig placering, brændstofforbrug, chaufførtider, CO2-udledning og Volvo Trucks-forhandlernes beliggenhed.

Ved at måle brændstofforbrug for individuelle køretøjer og chauffører i en given flåde beregner Dynafleet-app’en brændstoføkonomien for fire nøgleområder: fremsynethed og bremsning, motor- og gearudnyttelse, hastighedstilpasning og stilstand. Pointene kan derefter opdeles i specifikke parametre for mere detaljerede oplysninger.

Den nye Dynafleet app fås allerede nu til iPhone og iPad og kan downloades gratis fra Apples App Store. Den kræver dog et Dynafleet-abonnement for at være funktionel.

Dynafleet blev lanceret i 1994 og gjorde Volvo til den første europæiske lastvognsproducent, der kunne tilbyde sit eget flådestyringssystem. Inden for de seneste år er salget steget kraftigt, og Dynafleet har i dag mere end 30.000 abonnenter mod 11.000 for bare to år siden. Det fås på 19 sprog og på alle markeder undtagen Nordamerika.

[add:338]

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.063