23948sdkhjf

De 10 bud måtte udsættes

Et nyt sæt etiske regler var på dagsordenen ved gårsdagens generalforsamling i ATL, men bestyrelsen måtte sande, at fremmødet ikke var i nærheden af at gøre generalforsamlingen beslutningsdygtig. 28 ud af 862 medlemsvirksomheder var således repræsenteret.

»Vi har måske ikke overvejet tidspunktet godt nok. Kl. 9 på en hverdag er lige tidligt nok, selvom vognmænd er gode til at stå tidligt op,« konstaterede formand Anders Fransgaard på generalforsamlingen, der blev holdt på Hotel Koldingfjord ved Kolding.

Beslutningen om et nyt sæt etiske normer som bilag til vedtægterne må derfor udskydes til en ekstraordinær generalforsamling. Oplægget til normerne ser således ud i form af "10 bud" for medlemmerne:

1. Vi overholder love og regler

2. Vi opretholder høj trafiksikkerhed.

3. Vi udviser hensynsfuld adfærd i trafikken.

4. Vi udviser social ansvarlighed.

5. Vi tager hensyn til miljøet.

6. Vi skaber et godt arbejdsmiljø.

7. Vi er en pålidelig forretningspartner

8. Vi udviser god kollegial adfærd.

9. Vi er åbne og imødekommende.

10. Vi udviser samfundsansvar.

Oplægget udspringer af den debat, der rasede især i 2011 om snyd i vognmandsbranchen.

»Vi vil fra ATL's sende et klart signal om, hvad vores medlemmer står for, og at branchen ikke bare består af hårdkogte forbrydere,« sagde formand Anders Fransgaard bl.a. som begrundelse for det nye norm-sæt.

[add:237]

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.057