23948sdkhjf

Ny asfalt på vejene

Vejdirektoratet udfører bl.a. følgende projekter:

Tåsinge

En del af Rute 9 får ny asfalt i begyndelsen af juni. Det drejer sig om den del af strækningen, der løber fra cirka en halv kilometer nord for Bjernemarkskrydset til cirka 400 meter syd for krydset. Bjernemarkskrydset bliver også udstyret med ny asfalt.

Arbejdet foregår i to etaper. Fra 29. maj til 1. juni bliver det gamle slidlag fræset af. Og fra 4. til 8. juni bliver der udlagt ny asfalt på landevejen.

Vejarbejdet bliver udført som natarbejde fra klokken 18 til 06.

Aalborg

Asfalten på Universitetsboulevarden trænger til udskiftning. Vejdirektoratet lægger derfor nyt slidlag på strækningen i løbet af juni.

Arbejdet udføres fra uge 23 til 26 som natarbejde fra kl. 18 til 06. Det får betydning for trafikken i området med risiko for kø i hele perioden.

Trafik på Universitetsboulevarden bliver signalreguleret. Der vil dog være to nætter i uge 24 med omkørsel via Humlebakken.

Af hensyn til trafiksikkerheden og arbejdsmiljøet bedes trafikanter respektere den anviste hastighedsbegrænsning.

Saltum, Aabybro og Gjurup

Asfalten på rute 55 mellem Saltum og Aabybro samt ved Gjurup trænger til udskiftning. Vejdirektoratet udfører vejarbejdet før og efter sommeren 2012 – altså udenfor højsæsonen i juli og august.

Arbejdet begynder i ugen efter pinse med strækningen fra Saltum forbi Pandrup og Kås. Samtidig begynder arbejdet ved Gjurup.

Fra september tages de resterende strækninger, der består af Saltum by og strækningen Kås til rundkørslen ved rute 11 (Thistedvej) ved Aabybro.

Arbejdet får betydning for trafikken i området i hele perioden.

Trafikken på rute 55 bliver signalreguleret med risiko for kø.

Af hensyn til trafiksikkerheden og arbejdsmiljøet opfordres trafikanter til at respektere den anviste hastighedsbegrænsning, og der kan forventes periodevis fartkontrol.

E20 fra Lillebælt til Taulov

I begyndelsen af juni lægges ny asfalt på E20 mellem Lillebæltsbroen og Taulov.

Arbejdet opdeles i to etaper: Fra 2. til 8. juni lægges ny asfalt på strækningen mellem Lillebæltsbroen og Motorvejskryds Fredericia. Her ledes trafik til modsatte spor med et spor farbart i begge retninger på Lillebæltsbroen.

Udenfor Lillebæltsbroen bliver der to farbare spor i østgående retning og et spor farbart i vestgående retning. Fra- og tilkørselsrampe 59 Fredericia S og frakørsel 60 Fredericia V på M40, vestgående retning, er spærret i arbejdsperioderne.

Anden etape varer fra 9. til 14. juni, hvor vejarbejdet strækker sig fra Fredericia Syd til Taulov.

Her spærres M40 i vestgående retning, og al trafik ledes ad frakørsel 60 Fredericia V på M40 til Vejle Landevej. Herfra ledes trafik ad Kongens Kvarter og via Skærbækvej retur til tilkørsel 60 Fredericia V på M60 mod Vejle eller tilkørsel 61 Taulov på M40 mod Kolding.

Guider på stedet

Politihjemmeværnet dirirgerer i aftentimerne, eller så længe der er behov, trafikken manuelt, hvor frakørsel 60 Fredericia V på M40 slutter ved Vejle Landevej, i det signalregulerede kryds ved Vejlevej og Kongens Kvarter og i det signalregulerede kryds ved Kongens Kvarter og Skærbækvej.

Alt ovennævnte vejarbejde foregår aften og nat fra klokken 18 til 06.

Tjek vejdirektoratet.dk

Vejdirektoratet beklager på forhånd de gener, som vejarbejdet måtte medføre for trafikanterne, og opfordrer alle til at holde sig orienteret om trafiksituationen på www.vejdirektoratet.dk.

[add:329]

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.063