23948sdkhjf

Mindeord for Carsten Holm Jensen

Vognmand Carsten Holm Jensen er afgået ved døden den 15.05.2012, 58 år.

Han var et yderst arbejdsomt menneske, der overkom det utroligste. I flere perioder var han samtidig med, at han passede sin vognmandsforretning, også både bestyrelsesformand og adm. direktør for Salling Plast A/S i Ranum.

Efter endt skolegang med realeksamen var han et ½ år ved landbruget. Herefter tog han H.F. eksamen, samtidig med at han læste, kørte han lastbil for vognmand Ove Andersen, Løgstør.

I 1977 startede han egen vognmandsforretning og igennem årene oparbejdede han en stor kundekreds, hvor antallet af køretøjer stadig blev udvidet.

I 1987 købte han en gård i Brøndum, hvortil vognmandsforretningen blev flyttet.

I 1989 overtog han sammen med sin 2 brødre plastvirksomheden Salling plast A/S i Ranum efter sine forældre. Igennem årene blev en stor del af hans energi lagt i virksomheden, der voksede fra 15 ansatte i 1989 til i dag 120 ansatte. Dette indebar, at Carsten samtidig med driften af vognmandsforretningen, ofte havde en arbejdsdag på 15-20 timer.

I 1994 indtrådte den ældste søn – Morten – i vognmandsforretningen. Den yngste søn Thomas er ansat i Salling Plast A/S som IT ansvarlig, samtidig med at han assisterer med I.T. opgaver i vognmandsforretningen.

Carsten deltog også i organisatorisk arbejde både i vognmands regi og indenfor industrien.

Hans humor og lune kom bl.a. til udtryk, da han var med til, at stifte Vesthimmerlands selskabelige vognmandsforening.

Carsten havde en stor interesse for gamle køretøjer af alle afskygninger.

Han selv oparbejdede en stor samling af lastvogne, hvoraf han har ladet flere restaurere.

Ære være hans minde.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.063