23948sdkhjf

37 mio. kr. til energieffektive transportløsninger

Trafikstyrelsen har netop åbnet for 3. tilskudsrunde til forsøg og demonstrationsprojekter inden for energieffektive transportløsninger.

I 3. runde er der afsat 37 mio. kr. til nye forsøg og forlængelse af igangværende projekter. Ansøgningsfristen er 15. august 2012, og midlerne er en del af den pulje, som blev afsat i forbindelse med Transportaftalen En grøn Transportpolitik fra februar 2009.

Fokus på CO2-reduktion

I stil med 1. og 2. runde er der fokus på projekter, der kan medvirke til at nedbringe CO2-udledningen i transportsektoren uden tab af mobilitet. Igangværende projekter kan søge tilskud til udvidelse af forsøg, forudsat at projekterne forløber tilfredsstillende.

I ansøgningsmaterialet er det beskrevet nærmere, hvilke forhold der vægtes i forbindelse med tildeling af tilskud.

I forbindelse med 2. runde, som indeholdt 46 mio. kr., blev der givet tilskud til i alt 19 projekter.

Der er ansøgningsfrist 15. august 2012. Herefter laver Trafikstyrelsen en indstilling, der bliver behandlet af ministeren. Ansøgere til tilskud må forvente en behandlingsfrist på 4 måneder.

[add:338]

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.062