Løn? Nej, dét kan det ikke kaldes. Det er slaveri!

I 1973, da jeg startede karrieren som eksportchauffør, var aflønningen på 50,2 øre pr km. Derudover fik man tonspenge. En chauffør kørte dengang 200.000-250.000 km om året. Da var der penge i at være eksportchauffør.

Steen A. Jensen
Slåenbakken 12
8520 Lystrup

Kære Jørgen Christensen: du udtaler i flg. artiklen: "og så er der dem, der gerne vil have fordelene ved at være medlem af 3F - men ikke vil betale for det." Jeg må sige, at jeg har vanskeligt ved at se, hvad du mener med den udtalelse.

Jeg er selv tidligere medlem af 3F og meldte mig ud for snart mange år siden, fordi 3F absolut intet gjorde for at fastholde deres medlemmers job. Jeg ved ikke om du med din udtalelse mener, at jeg skal klappe i mine hænder og sige tak, fordi I i 3F, omsider, er kommet i gang med at arbejde i chafførernes interesse? Hvis det er dét det handler om, så en applaus til dig, og tak fra mig.

Når det så er sagt, så vil jeg da gerne benytte lejligheden til at spørge om det dog ikke også var ved at være på tide? Jeg mener, problemerne for chaufførerne er jo ligesom ikke nye, vel? De var jo så småt allerede startet da vi stod og frøs r.... i laser i Padborg under blokaden i, var det 1996? Det er altså mange år siden. Hvor meget har I i 3F gjort i den mellemliggende tid for at sikre chaufførernes job?

Alle de flere tusinde af dine medlemmer der var beskæftiget med eksportkørsel, dem hvis arbejde idag er 'solgt' til østlandene fordi I i 3F kom i gang 20 år for sent. Synes du selv, de har fået noget for deres kontingent igennem de 20 år hvor 3F praktisk taget har været usynlige i transportbranchen?

Når nu de tusindvis af medlemmer har betalt deres kontingent måned efter måned, år efter år i alle de år, synes du så ikke selv det er lidt sent at begynde at kæmpe for deres interesser nu hvor der praktisk taget er lukket og slukket i erhvervet?

Ved du hvad jeg synes? Jeg synes det ville være på sin plads om du og dine kollegaer i 3F gav de tusindvis af medlemmer en stor og uforbeholden offentlig undskyldning for den mildest talt elendige måde I har varetaget deres interesser på. Det er sgu da det mindste I kan gøre.

Poul Christensen
Brændeskovvej 37
5700 Svendborg

[add:243]