23948sdkhjf

DEBAT: Gensvar til Jacob Chr. Nielsen

Nej, selvfølgelig er det ikke frivilligt, at man som vognmand skal følge gældende overenskomster. Det er en betingelse for at have tilladelsen, som er vedtaget i Folketinget. Om man vil kalde det statskommunisme? Det er stadig en frivillig aftale imellem to parter.

ITD vil have godskørselslovens § 6 stk.4 afskaffet, så man har mulighed for at aftale løn vognmand og chauffør imellem. Det betyder, at lønnen kommer yderligere ned, så må jeg spørge ITD og Jacob Chr. Nielsen, hvor langt skal lønnen ned, for at danske vognmænd kan få et overskud, og chaufføren har mulighed for at leve i Danmark?

Så længe EU ikke er i nærheden af en harmonisering på skatter, afgifter og levestandard, kan vi alligevel ikke få lønnen så langt ned, at danske chauffører kan beholde deres job.

Hos Arla, Shell, Statoil, Carlsberg og andre firmachauffører, og selv de danske chauffører, man ser sig nødsaget til at have ansat hos de store speditører, betaler man efter overenskomsten. Her er der ingen problemer med at sende den rigtige regning til forbrugeren, så omkostningerne og overskud er på plads.

For vognmænd, der kører for de før omtalte firmaer, er det en ganske anden sag - man kører for den pris ,man bliver budt. Der er ikke mulighed for forhandling, da der står en østbil klar til at tage over. Derfor er lønningerne for chauffører allerede nu nede på ca. 25.000-28.000 kr. pr. md. - brutto - det er for 60 timers arbejdstid om ugen, og mange opholder sig i bilen ugen igennem. Så jeg mener stadig, at dette overenskomstnævn er o.k..


Leif Therkelsen
Stationsvej 13
6622 Bække

Nu tror jeg faktisk nok, at Leif Therkelsen er mand for at svare ITD-direktøren selv, og jeg tror også, han gør det.

Men lige til en oplysning for den almindelige læser af indlægget fra Jacob Chr. Nielsen, så kniber det med helt at komme væk fra den manipulerende linje, som præger ITD og vennerne i Dansk Industri og speditørforeningen i cabotagedebatten.

Det er jo direkte forkert, når JCN påstår, at chaufførerne/transportbranchen er direkte overenskomststyret. Men nu har JCN jo nok heller ikke de helt mange års erfaringer og kendskab til overenskomstforhold som sådan.

For fakta er jo, at overenskomster opererer med to typer overenskomster - et minimallønsområde og et normallønsområde.

Minimallønsområdet handler om en centralt fastsat minimalløn, hvortil kommer evt. tillæg med arbejdsgiveren, som aftales lokalt. Normalløn aftales centralt, og det er lønnen, hverken mere eller mindre.

FDL og jeg selv har forud for de sidste to overenskomstperioder, dels på grund af krisen og også på grund af østarbejderne, foreslået branchens forhandlere, at området skulle gå over til et minimallønsdækket område. Det vandt ikke gehør, åbenbart. Hvor var ITD og DI Transport henne dengang? Vi hørte da ikke noget om det fra jer.

Men at påstå, at chauffør- og transportområdet dermed er det eneste område, der er tvangsstyret (statskommunisme) afslører et afslappet forhold til fakta.

Minimallønsområdet er på samme måde bindende aftaler, der forpligter arbejdsgiver og arbejdstager. Og selvfølgelig er der de samme kampe ude på arbejdspladserne i et minimallønsområde, for lønmodtagerne er jo ikke dumme, bare fordi de - måske ved et tilfælde - er organiseret under et minimallønsområde.

Men når jeg de seneste år har agiteret for en omlægning fra normalløn til minimalløn, er det fordi der jo (erkendt, også længe før i dag) er en større fleksibilitet indbygget der i i forhold til normallønnens fastere greb.

Men derfra og til at sige, at cabotagedebatten og vore lønsystemer er statskommunisme, er der en uvirkelighed, som man ikke magter at fatte med minimal skolegang.


Christian Jensen,
formand for FDL
Nordvej 12
9900 Frederikshavn

[add:341]

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109