Stort veteran-træf i pinsen
Forårets kommen bliver hilst særligt velkommen i pinseweekenden i Græsted i Nordsjælland. Her bliver 30 hektar græsmarker omdannet til Skandinaviens største veterantræf, hvor aldrende mekanik er i højsædet for en stund.
De tre pinsedage vil byde på unikke oplevelser, og at man spænder vidt kan man få et indblik i ved at nærstudere træffets hjemmeside. Lige fra børnedyrskue over tonstunge dampmaskiner og landbrugs maskineri til cykler og knallerter – alt sammen fra da farfar var ung – og hvad der er vigtigst: alt sammen virksomt. Det er nemlig for størstepartens vedkommende samlere og entusiaster der fremviser klenodierne og i dén grad har sat sig ind i tingene.
Dampkraft har alle dage været træffets unikke særkende og adskillige dampmaskiner vil kunne opleves i fuldt vigør rundt om på pladsen, enten i form af det nostalgi veterantog der kører på den [pic:18044]nærliggende Gribskovbane. Eller i form af de utallige vejgående dampkøretøjer der kan opleves i sving med at levere trækkraft til tærskeværk, stenknuser, savværk, brændekløver eller strømgenerering til det stor nostalgi tivoli det er lykkedes at stykke sammen.
Et af de mere kuriøse indslag vil blive fremvisningen af en kulfyret og dampdreven lastbil fra England. Den daterer sig tilbage til 1928 hvor adskillige af sådanne køretøjer rullede rund på de Engelske veje. Adskillige biler, motorcykler og andre motoriserede transportmidler rækkende adskillige generationer tilbage, sætter ligeledes hinanden stævne på træffet hvor det altid populære ”old style” kaffetelt gerne tager imod de mange udstillere eller besøgende til en kop kaffe og kage, evt. suppleret med et skvæt brændevin og en fedtemad.
Helt essentielt har traktorer og landbrugsting altid været og [pic:18045]forhåbentligt kan et varierende udbud beskues. Og i dette forum er det vel på plads lige at minde om at alle med en traktor eller landbrugsrelateret klenodie fra før 1970 kan deltage i løjerne.
Som noget nyt vil eftermiddag og aften i år blive bundet sammen af tidstypisk musik i et stort musiktelt, hvor der kan opleves musikarrangementer fra træffets tidsepoke. Der vil være mulighed for at kunne nyde udsigten til unik mekanik og markedsstemning samtidig med at man lytter til swing, rock eller rag time musik. Der vil være dansegulv til de mere fodspjættende og alle madboder vil være åbne så længe spiselysten er til stede. Åbningstiderne vil være: Lørdag kl. 14–22; søndag kl. 10–22 og mandag kl. 10–16
Kræmmermarkedet er sikkerhedsventilen, der kan få ikke mekanik interesserede til at abstrahere fra at andre går på opdagelse på træffets stumpemarked for veteran mekaniske reservedele, og børnedyrskuet kan igen tage imod dyre interesserede børn og voksne i alle aldre.
Se mere på
www.veterantraef.dk
[add:243]