Voldsomt kran-uheld
En mobil byggekran væltede tirsdag aften ved 21-tiden ind over et af rækkehusene i første etape af det nyopførte ikonbyggeri Lighthouse på havnen i Aarhus.
Ved ulykken blev en tung vinduesrude, som netop havde været løftet op i ca. 5. sals højde, knust mod jorden lige foran bygningen, hvor der til daglig færdes beboere, håndværkere og besøgende, skriver jp.dk. Ingen kom til skade.
Kranen var monteret på en lastbil, der pludselig tippede, så næsen endte med at stå ned i jorden og bagenden næsten lodret op i luften. Kranarmen bragede ned i et ubeboet tagværelse på et hjørnerækkehus, og ruden blev splintret mod jorden.
[add:342]