Ny maskinanhænger til Vestjylland
Lastas A/S har leveret en ny fireakslet Kel-Berg S200F maskinanhænger til entreprenørfirmaet Markussen I/S i Skave ved Holstebro.
Ved kørsel som blokvogn er den tilladte totalvægt 40 ton, og ved almindelig kørsel som anhænger er totalvægten 24 ton.
Ladlængden er normalt 11 meter men er til Markussen ændret til 9,6 meter. Chassisbredden er 2,48 m, og chassiset er yderst stabilt og stærkt, idet det er udført med længdevanger opsvejset i I-profil med stærke tværvanger og forstærkninger.
Anhængeren er udstyret med to opklappelige hydrauliske opkørselsramper, hvori der er nedlagt 7 cm tykke træplanker.
Selve bunden af maskinanhængeren er også udstyret med 7 cm træplanker med ståldørkplader over hjulene, der er monteret med 16 styk 235/75 R17,5 dæk på sølvfarvede stålfælge.
Markussen udfører alle større opgaver inden for byggeri og anlæg, blandt andet jordarbejde.
[add:237]