23948sdkhjf

DI: Vi kan ikke lukke grænserne

Michael Svane, branchedirektør for DI Transport har følgende kommentar til forslaget fra DTL om at lukke for cabotage:

»Danmark er en del af EU’s indre marked, og det gælder også på transportområdet. Der er ingen muligheder for at lukke grænserne, og tro det hele forsvinder. Selv hvis man forestiller sig, at EU-Kommissionen ville sige ok til en cabotage-pause, vil det være en økonomisk katastrofe for danske transportvirksomheder, for det vil betyde, at danske lastbiler heller ikke må køre i udlandet og vi risikerer derfor at sætte eksportindtægter for ca. 12 mia. kr. over styr,« siger Michael Svane.

»Heldigvis er det helt urealistisk at forestille sig, at Danmark som det første land i EU’s historie skulle få lov til at lukke grænsen for udenlandske lastbiler. Ifølge tal fra Danmarks Statistik er transportarbejdet med danske lastbiler i Danmark på det højeste siden årtusindskiftet, og cabotagekørsel udgør knap 4 % af transportarbejdet med lastbil i Danmark, så det er altså meget svært at argumentere for ”national undtagelsestilstand”,« mener han.

»EU’s regler på området forhindrer, at vi kan lave danske særregler om, at udenlandske lastbiler skal være ude af landet i kortere eller længere perioder. Men EU-Kommissionen er på vej med en evaluering af reglerne, når den forelægger, så har vi et grundlag for at se om EU-reglerne skal laves om, men som det er nu, er danske særregler forbudt,« siger Michael Svane.

»DI støtter en øget kontrol med ulovligheder, og regeringen har afsat 10 mio. ekstra til kontrol og Politiet har på de sidste fem år fordoblet deres kontroldage, så vi er overbeviste om at det er tilstrækkeligt til at fange dem, der bevidst snyder med deres kørsel,« siger DI-direktøren.

[add:339]

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.063