Ny tiptrailer til Grenaa
MTDK A/S i Randers har leveret en ny fireakslet AMT tiptrailer i størrelsen 36 kubikmeter til vognmand Gert Svith, Grenaa.
Traileren er designet og opbygget så den udnytter de nye regler for 54 tons vogntogsvægt. Køretøjet er udstyret med fire nitons BPW aksler med tromlebremser, hvoraf de forreste tre aksler er faste og den 4. aksel medstyrende.
Dækdimensionen hedder 385/65 R22,5 på stålfælge, mens bremseanlægget er Knorr EBS med RSP‐program og én hæve- og sænkeventil.
[pic:18015]Tipkassen er beregnet til kørsel med sten og grus. Indvendig er kassen beklædt med plast, i bunden ekstra slidstærk plast, der gør det nemmere at læsse af ved tipning. Af andet tilvalgt udstyr kan nævnes liftaksel på 4. aksel med magnetventil og kontakt, så akslet kan hæves med læs.
Vognmandsfirmaet Gert Svith har mange års erfaring med al slags kørsel, herunder jord – og entreprenørarbejde, levering af sten– og grusmaterialer og nedbrydning.
[add:237]