23948sdkhjf

Stormøde i Middelfart

Lørdag 9. juni står vognmandsforeningen FDL bag et stormøde for den danske transportbranche. Oprindeligt blev det meldt ud, at mødet lå i Fredericia, men det bliver i stedet holdt i Lillebælthallerne på Færøvej i Middelfart, oplyser FDL-Nyt. Tidspunktet er kl. 11, og datoen den samme - altså 9/6.

"Det er på flere måder et slags vind eller forsvind-stormøde, som FDL sammen med en række vognmænd står bag. Ingen kan vel længere være i tvivl om, at det er ved at være absolut sidste udkald, hvis cabotage-mafiaen skal stoppes. Sker det ikke, vil vi opleve, at endnu flere underbetalte udlændinge snupper den sidste rest af den kørsel, som endnu er tilbage på danske hjul," lyder opråbet i FDL's nyhedsbrev.

Blandt de særligt indbudte til mødet er transportminister Henrik Dam Kristensen, justitsminister Morten Bødskov og skatteminister Thor Möger Pedersen samt de respektive formænd for såvel Folketingets transport- som retsudvalg.

[add:243]

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078