Nolako er naturligvis med
Torben Jespersen driver firmaet Nolako A/S i Næstved, der bl.a. leverer et bredt sortiment af tilbehør til transportbranchen. Og han ved godt, hvad han skal lave 5., 6. og 7. april 2013.
»Naturligvis skal vi udstille på Transport Messen 2013. Vi har de seneste år været ret så aktive i markedet, og det er naturligt for os at præsentere vores mange produkter på Lastbil Magasinets messe til næste år,« siger Torben Jespersen.
Nolako leverer fx bremsekomponenter, surringsudstyr, transportskabe, lifte og alukasser til både køl og frost, samt MAD-affjedringssystemer.
»Vores afdeling for el-artikler leverer desuden både arbejdslamper, nummerpladelygter, bakkamera, GPS, lygtebro samt en lang række andre komponenter til branchen, så vi ser frem til nogle gode dage i Fredericia, selvom der stadig er et år til messen,« siger Torben Jespersen.
På hjemmesiden
transportmessen2013.dk
kan man følge med i seneste nyt om messen og finde mere uddybende informationer om arrangementet og faciliteterne.
[add:237]