23948sdkhjf

DEBAT: Her er orden i sagerne

Vi kan garantere, at alle bilerne i Tommy F. Gertsen ApS har navn på venstre side, som loven kræver, og der er p.t. ansat fem chauffører, som alle er aktive i firmaet, og jeg selv som ejer af firmaet.

Der køres ikke på nogen måde gratis her i firmaet, og vores kollegaer, som er inde og køre for os, har alle fået deres penge for den transport, de har udført for os.

Vi har som firma altid haft det lige så svært som alle andre og altid betalt efter gældende overenskomst. Der er også en hjemmeside for Kurt Dahl & Sønner, som vi arbejder stærkt på at få lavet om, for selvfølgelig skal alt være i orden, så det ikke giver en forkert ide om, hvordan det hele er, så den er på vej, men alting tager tid, men vi arbejder på sagen.

Min personlige mening er, at vi burde stå sammen som vognmænd og hjælpe hinanden i fremtiden, for at vi alle kan være til stede. Jeg tror ikke, der er nogen vognmandsfirmaer i Danmark, der virkelig har det godt, da priserne er for langt nede til, at det ser fornuftigt ud.

Der er nogen, som gerne vil have deres kollegaer skaffet af vejen, men jeg synes, at de skal feje for deres egen dør‚ før de fejer for andres.

Vi ved godt, der er en lokal vogmand fra Mors, som vil have os ned med nakken, for at han kan overtage det kørsel, som vi har overtaget fra Kurt Dahl & sønner ApS Fuur. Men jeg mener, at den vognmand fra Mors skal overveje, om det, han gør, er det rigtige i forhold til den måde, han udfører fødevaretransport samt kyllingeaffald i samme container.

Lidt om de lokale vognmandsforeninger her i Midt- og Vestjylland:

Jeg synes personlig ikke om vognmandsforeninger, da de jo også er med til at ødelægge vores erhverv, da de også skal have en bid af kagen hver gang. Det koster at være medlem i sådan en forening, men hvis man ikke tjener de penge ind igen, kan jeg ikke se, det er nødvendigt at være medlem.

Jeg synes, de burde afskaffes og lade de penge komme både os og kunder til gode, fordi det er jo ca. 6 % de skal have for at sende kørslen videre til en anden transportør, men vi vil gerne hjælpe vores kunder med at forklare dem, at de kan spare penge ved direkte at kontakte nogle vognmænd og få en pris på netop den transport, som de har brug for, til billige penge. Og som sagt skal fx kommunerne spare mange penge på deres transport, hvis de sprang over vognmandsforeningerne og tog en opringning til de lokale vognmænd direkte.


Tommy F. Gertsen, Tommy F. Gertsen ApS
Sebstrupvej 2, Sebstrup
7800 Skive

[add:329]

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.063