DEBAT: Spar lidt på ironien
Jeg kan da godt få øje på ironien i dette indlæg, men samtidig glemmer jeg så ikke alvoren, som nok er mere skræmmende.
Det er da muligt, at vi har høje lønninger i Danmark, men der synes ingen grund til at kunne plukke penge fra træerne, da størstedelen af vognmændene jo alligevel ikke betaler den løn, der både er aftalt i overenskomsten, og samtidig er et krav i "godskørselsloven".
Desuden er lønnen jo ikke højere end nødvendigt for at dække de leveomkostninger, der er forbundet med en tilværelse i Danmark, grundet skat og afgifter.
Så spar lidt på ironien og sæt hellere lidt mere fokus på indtjeningen, som flere og flere lader de grådige speditører bestemme over. Sørger man for at få en anstændig pris for kørslen, skulle der være rigeligt til at betale de overenskomstmæssige lønninger.
Alee er "bange for den stygge ulv", men hvem er egentlig "den stygge ulv"?
Dan F. Jørgensen
Næsbyhave 109
5270 Odense N
[add:337]