Besko er klar til messe
»Besko A/S udstiller på Transport Messen 2013, fordi vi mener, Fredericia er super beliggende lige i hjertet af Danmark. Vi glæder os til at vise vores store palette af reservedele og tilbehør til lastbiler, trailere,« siger Hanne Lyngholm fra Transport-Teknik A/S, der varetager markedsføringen for Besko A/S.
»Vi har igennem mange år brugt Lastbil Magasinet, når vi har nyheder, vi har ønsket ud til branchen, og derfor synes vi, det er naturligt, at vi også samarbejder med bladet i forbindelse med denne nye indendørs messe. Vi håber naturligvis, at det bliver en succes for os at deltage,« siger Hanne Lyngholm.
»Vores produktprogram inden for reservedele, tilbehør og udstyr udvides og forbedres hele tiden, og et udvalg af disse produkter tager vi også med på Transport Messen 2013. Besko A/S er en del af BPW-koncernen og derfor viser vi også mange originale BPW produkter,« oplyser Hanne Lyngholm.
Transport Messen 2013 finder sted i Messe C i Fredericia 5.-7. april 2013.
På hjemmesiden
transportmessen2013.dk
kan man følge med i seneste nyt om messen og finde mere uddybende informationer om arrangementet og faciliteterne.
[add:243]