To styk nye Scania til Kolding
Scania Biler Kolding har leveret to styk nye Scania lastbiler til Godstransporten Kolding A/S.
Den ene, en P 280 DB4x2 forvogn, er udstyret med Scanias femcylindrede motor med 9,3 liter slagvolumen. Den yder et moment på 1400 nm fra 1000 til 1350 o/min. med EURO 5 EGR teknologi.
Hertil kommer en 8-trins gearkasse med opticruise, der er et automatisk gearskiftsystem uden koblingspedal.
Bilen er også udstyret med P-serie dagkabine førerhus med lave indstigningsforhold, cyklist- og bakkamera samt sidevinduer for bedre udsyn, køleskab, aircondition og centrallås.
Lastbilen er opbygget af Brdr. Plagborg ApS med 7,5 meter langt presenningslad i Hydro aluminium – plus 2.5 ton. ZHD – Power lift med to meter stålliftplade og VBG anhængertræk.
Den anden lastbil er noget større:
[pic:17907]
En G 420 LA4x2 trækker udstyret med Scanias sekscylindrede motor med et slagvolumen på 12 liter motor. Momentet på 2100 nm er på plads fra 1100 til 1400 o/min. med EURO 5 SCR teknologi.
Kræfterne sendes ud til hjulene via en 12-trins range/splitgearkasse med opticruise.
Bilen er også udstyret med G-serie sovekabine og et førerhus med en indvendig højde på 1,7 meter. Oliefyr, aircondition, køleskab, cyklistkamera, centrallås og alu-dørkplade i fuld bredde, tilpasset den originale sideafskærmning, følger også med.
Syn og klargøring er udført af Scania Biler i Hammelev og Vojens, mens bilerne er solgt af salgskonsulent Sten Sørensen, Scania Biler i Kolding & Erritsø.
[add:38]