23948sdkhjf

Bro delvist spærret for natlig trafik

Hadsundbroens klapmaskineri skal justeres, og det betyder, at broen bliver delvist spærret for natlig trafik.

Hadsundbroen er en klapbro fra 1976, der fører Rute 507 over Mariager Fjord ved Hadsund.

Det er broklappernes låserigler, der skal justeres efter en reparation i 2011. Riglerne sikrer, at broens to klapper er sammenlåste, når broklapperne er nede. Riglerne er udformet som aflange massive stålstænger, der er fastholdt i den ene broklaps stålkonstruktion.

Justeringen betyder, at broen på nedenfor anførte datoer er spærret for al trafik om natten fra kl. 23 til kl. 05 – dog med mulighed for passage kl. 00.30, 02 og 03.30.

Udrykningskøretøjer kan altid passere broen ved forvarsel til brovagten.

Planlagte spærredatoer er:

Mandag 23. april kl. 23 til tirsdag 24. april kl. 05.

Tirsdag 24. april kl. 23 til onsdag 25. april kl. 05.

Onsdag 25. april kl. 23 til torsdag 26. april kl. 05.

Torsdag 26. april kl. 23 til fredag 27. april kl. 05.

Vejdirektoratet beklager de gener, der måtte opstå som følge af arbejdet og opfordrer bilister til at orientere sig om aktuelle spærredatoer og den generelle trafiksituation på www.trafikken.dk og på telefon 1888.

[add:237]

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.062