23948sdkhjf

Ny tvivl om grænseoverskridende modulvogntog

Det er ikke sikkert, at danske modulvogntog snart kan trille ubesværet hen over den dansk tyske grænse. EU's transportkommissær, Siim Kallas fra Estland, havde ellers lovet opbakning, men presset af modstanderne, har han fået kolde fødder og bedt om betænkningstid. Det skete på et møde i EU, hvor transportorganisationerne deltog, skriver business.dk.

»Jernbanerne og flere parlamentarikere fra flere lande i Syd- og Østeuropa er skeptiske og slog i bordet ved mødet, men det bliver vi andre jo også nødt til. Der er mange myter om lastbiler, men mange undersøgelser senest fra Transportministeriet i Danmark taler om bedre økonomi og øget trafiksikkerhed, når tre lastbiler bliver til to,« siger Søren Hyldstrup Larsen, direktør for Nordic Logistic Assosiation i Bruxelles.

Siim Kallas har tidligere kaldt det latterligt, at de 25,25 meter lange vogntog i dag må skilles ad ved grænsen og samles igen på den anden side.

»Lige nu venter vi på en udmelding fra ham om en godkendelse til grænseoverskridende kørsel mellem to lande, der tillader kørsel med modulvogntog det vil sige de nordiske lande, Holland samt visse tyske delstater,« siger erhvervspolitisk chef i DTL Ove Holm til business.dk.

[add:337]

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.062