To køletrailere til Vojens
Lastas A/S har leveret to treakslede Lamberet køle/frysetrailere af typen SR2 2495/2650 FLOWER til vognmand Michael Jepsen, Vojens, til brug for bl.a. fødevaretransport.
Trailerens chassis er yderst stærkt og stabilt, idet det er opbygget med langvanger opsvejst til I-profil i kvalitetsstål i 45 mm tykkelse. Traileren har plads til 33 europaller med en indvendig længde på 13,35 meter, bredde på 2,495 meter og en højden på 2, 65 meter.
Traileren er udstyret med tre nitons BPW aksler med luftfjederophæng og hæve-sænke ventil. Bremsesystemet er fra Wabco og monteret med EBS-anlæg. Dækkene er fra Continental i dimensionen 385/65 R 22,5, monteret på sølvfarvede stålfælge.
Kølekassens konstruktion består af monopaneler, der er fuldt forseglede og produceret i en sandwich-opbygning, som Lamberet har patent på. Gulvet er selvbærende og opbygget til brug for tung palletransport, hvor tværvangerne er indbygget i gulvet.
Lamberet-traileren har fået monteret en foldelift af typen ZS-200/155, og traileren er leveret med seks toplys bagpå og to arbejdslys på siden. Kølemaskinen er en Carrier-Vector 1800 med en 200 liter stor dieseltank monteret ved støtteben.
Lamberet, grundlagt 1935 i Frankrig, er i dag en af Europas førende producenter af transportmateriel med fabrikker i Frankrig og Tyskland.
[add:237]